Derfor stak jeg af fra Lasse midt under vores første date

 

Så bff og jeg havde lavet et interview. Hvis du ikke fik læst om det, kan du gøre det lige her

Og hvis du nu som læser sidder og tænker, at jeg opdigtede et interview, og så scorede jeg ham som at knipse med fingrene, og derfor lige nu tænker, at du prøver samme finte på Niels Hausgaard, fordi han over en længere periode har været din yndlingskomiker, og at alt det med en solid aldersforskel lyder helt perfekt for dig, så tænk det lige igennem først.

Spoiler alert: Det havde jeg ikke gjort.

For det første havde jeg ikke den fjerneste idé om hvad jeg skulle stille op, hvis jeg overhovedet nåede så langt som til at han svarede mig. Helt ærligt, tror jeg ikke jeg regnede med at han ville, for slet ikke at tale om hvad der skulle ske hvis vi fandt sammen, og jeg skulle indrømme alt det her vanvittige opspind.

Men svarede mig gjorde han. På alle de komplet irrelevante spørgsmål vi havde formuleret. Han ikke bare svarede mig. Han skrev en motherf**ker af en roman. Jeg lyver ikke. Det var så langt. Og uddybende. Og velovervejet. Og jeg havde så dårlig samvittighed. Og jeg anede ikke hvad næste træk var. Jeg var lettere lamslået. Eller jeg var alt andet end lam. For jeg løb i pendulfart rundt i lejligheden og panikkede i telefonen til bff. Hun bor i Vejle, og jeg kan roligt afsløre, at vi kun har penge til frysefritter, fordi vi har gratis tale i vores telefonabonnement.

Hun er alt det jeg ikke er. Fattet. Rolig. Ukaotisk. Og i besiddelse af et overblik, der er vildere end noget jeg har set. Men lige her havde hun altså fået sin sag for med hensyn til at berolige mig. Som altid lykkedes det hende, og hun fik mig overbevist om, at jeg bare kunne vende tilbage til ham om en måneds tid og sige, at opgaven var blevet evalueret, og jeg havde fået rigtig god feedback, (yeah right, hvilket uni ville ha’ givet feedback indenfor en måned?) og om han havde lyst til at læse den? Jeg nåede aldrig så langt, før Prince Charming selv havde givet mig det perfekte oplæg:

 

Og nej. Det var slet ikke en fejl med ‘knastør’-ordspillet. Det var ethundredeogen procent overlagt. Og det var i sagens natur også overlagt, at jeg lige fik gjort ham opmærksom på, hvordan den ellers kunne forstås. Helt ærligt, ikke? Så synes jeg selv det var pææænt snedigt klaret.

Som I nok kan læse var det der med interview jævnt hurtigt noget vi bevægede os væk fra (nej, han vidste ikke endnu, at det var en løgn, og der gik LANG tid før jeg krøb til bekendelse – I får den, som altid, en anden gang), og før jeg så mig om havde han inviteret mig på date på en fransk vinbar i indre by.

Det var en torsdag. Jeg tog fri både torsdag og fredag. Jeg havde linet fem veninder op på selve dagen, som skulle hjælpe mig med at gøre mig klar og berolige mig. Eftersom jeg løb i pendulfart i lejligheden, fordi han havde svaret, så kan I nok forestille jer, hvordan jeg tog det, at vi skulle på date. For den helt langsomme læser: ikke specielt roligt. Jeg havde rigtig flottet mig og købt ind til det mad, mine veninder og jeg skulle spise, og jeg må chokere alle og sige, at den ikke stod på frysefritter, men nøje tilrettelagt menu, der skulle sørge for at jeg ikke var oppustet, men heller ikke ville blive stangbacardi efter halvandet glas Riesling.

Og selvfølgelig havde jeg slet ingen penge efter det fornemme traktement i form af tomat, peberfrugt, ærter, avokado-kyllingebryst og fuldskornsskruer, så jeg ringede til mamma Hoffmeyer og sagde at jeg skulle på date, men hun var nødt til at sende penge, for jeg ville gerne kunne betale min andel af det vin-gilde, der lurede forude, og så skulle jeg nok sende dem tilbage, hvis han ikke lod mig betale. Jeg kan allerede nu fortælle, at penge kom trygt tilbage til mamma. Eller også blev de brugt på makeup. Statistikker vil sige at det var den sidste. Who knows? Lasse var i hvert fald en gentleman.

Vi havde en skidegod første date. Men undervejs rammer vi en ret heftig problemstilling i mit liv. Mit dybe afhængighedsproblem: Næsespray. Jeg vil ret gerne have noget mund-til-mund action. Men jeg har glemt min næsespray derhjemme, og jeg kan trække vejret rundt regnet 0% igennem næsen uden den. Jeg ser to udveje: Skaf Otrivin, eller vær for kostbar til at kysse. Da det jo i princippet kun gav mig én mulighed, fortæller jeg ham sandheden og skrider fra hele redeligheden ned i nærmeste 7Eleven for at hente mit fix. (Please ingen formaninger; min onkel er læge, og min far er en bekymret sjæl, så jeg ved det hele) Jeg fik tilfredsstillet mine bihuler. Og ret hurtigt derefter, også mit mund-til-mund ønske.

Når man kysser så godt, som vi gjorde den aften, følger ofte en anden date. Det gjorde der også for os. Og flere til.

Men efter nogle stykker af den slags i marts og april, blev det ret tydeligt at jeg måske havde klippet til lige hurtigt nok efter hans forliste seks-årige forhold til hans X-kæreste. En dag sidst i april vågner jeg i Lasses hus. Vi sov selvfølgelig i separate soveværelser, amagerhalshug – det var bare en praktisk foranstaltning at jeg overnattede, I kan være helt rolige, mor og far. Eller noget. Det banker på pissetidligt om morgenen, og vi tror, at det er hans super easygoing X-kone fra år tilbage, der skal aflevere noget børnetøj. It was not. And things were not great.

Okay, der er ret meget X’eri indenover her. Det var altså ikke X-konen, jeg havde klippet til for hurtigt efter. Hvis jeg skulle ha’ gjort det, havde jeg været 15. Og jomfru. Og ukysset. Det var på utrolig mange måder ikke lige der jeg var, så at sige. X-kæresten, derimod, kom efter X-konen og akkurat lige før mig.

Det er selvfølgelig X-kæresten, der banker på og efter nøje overvejelser har besluttet, at hun savner ham for meget. Eller bare ikke kan lide tanken om ham og en anden kvinde. Let’s be honest: Det var den sidste.

Men det var ikke den sidste for Lasse. Det var den første. Så jeg tog hjem med en melding om, at han ville give det forhold et skud til.

Det er jo lidt en spoiler, at vi er forlovede i dag kan man sige, og I skal nok også finde ud af alt om hvordan det her kaos blev til noget knapt så kaotisk, hvis I bare bliver hængende til some other time.