Min uddannelse, og hvorfor den ikke spiller sammen med bloggerlivet

Jeg får overraskende mange henvendelser om, hvad det er jeg studerer. Jeg synes faktisk det er helt vildt blæret, for det har ikke noget med Lasse at gøre. Lessbehonest, ret mange af de spørgsmål jeg får er til Lasses og mit forhold… men ikke det her.

Det kunne jo i princippet gøres så kort som at sige ‘Engelsk på Københavns Universitet’, men det er slet ikke et langt nok blogindlæg endnu. Og ærlig talt kræver det faktisk mere uddybning end jeg selv havde regnet med. Min bonus-søster troede i et helt år bare, at jeg var i gang med engelsk som enkeltfag på VUC. Jeg forstår tvivlen, det gør jeg. Men det er altså en bachelor lige så vel som psykologi, jura, og alle de andre bacheloruddannelser som man ikke kan bruge til en fløjtende fis uden dertilhørende kandidat.

Jeg har altså desværre ikke et længere indlæg om, hvilke tanker jeg gjorde mig, for jeg gjorde mig ærligt ikke specielt mange. Jeg er ultra-humaniora, vanvittigt god til sprog og absurd dårlig til tal.

For nyligt fortalte jeg mine veninder, at jeg altid skal tisse når jeg læser tekster med for mange tal i. Og min veninde sagde, at det var ”det mest humaniora hun nogensinde har hørt nogen sige”, og det vil ikke chokere mine forældre, at jeg er forfatteren af en kommentar, der har opnået så høj placering. Jeg græd stadig i niende klasse når jeg skulle lave matematikopgaver, og jeg bestod kun matematik på c-niveau i gym med røven i vandskorpen – en flot 02’er.

Jeg har til gengæld altid været en kæmpe nørd når det kom til sprog. Jeg har siden folkeskolen fået topkarakterer i fransk og engelsk, og på efterskolen valgte jeg ekstra engelsk og fransk som valgfag i stedet for håndbold, billedkunst og smykkefremstilling. Altså ja, basically over de sjove fag. Selvfølgelig var jeg også super sproglig student.

Jeg har altså altid været glad for skole, jeg er ret glad for at lære, og jeg er sgu mere boglig end mit foundation-prægede ansigt og blonde hår først lige udstråler, så jeg har altid gerne villet gå på universitetet. Først slog jeg faktisk vejen forbi RUC, men det var ikke lige de udfordringer jeg søgte, og det blev for meget gruppearbejde og for lidt kedelig undervisning for min smag så jeg stoppede der uden nogen som helst idé om hvad det så lige skulle være.

Jeg søgte kun ind på engelsk, fordi jeg vidste jeg var god til det. Folk var sådan ’hvad bliver man så?’ og jeg tænkte ’klogere’. Jeg anede det ikke, men jeg vidste at jeg var en sucker for engelsk-afleveringer i gym, og frivilligt tilbød min veninde at lave og skrive hendes novelle-analyser i engelsk, fordi det var så lolleren for mig. Jeg lyder mere nørdet end jeg var, analyser og læsning var selvfølgelig ikke så vigtigt som øl og breezere, men man skulle jo også have noget at lave ugens andre tre aftener. Jeg kunne se der var rigtig meget litteraturundervisning, grammatik og historie på bacheloren i engelsk, så jeg følte at det passede meget godt til mig.

Jeg har ikke rigtig været på studiet specielt længe, før det går op for mig at jeg bare virkelig knuselsker det, og at én af de mest oplagte veje at tage uddannelsen – til gymnasielærer – egentlig også lød pænt meget som noget for mig, så det er simpelthen det jeg bliver. Forhåbentligt.

Jeg kan virkelig godt lide tekstanalyse. Det gør mig rigtig glad at nørde med, og jeg vil betegne mig selv som værende ganske glimrende på området. Det har været piss’ fedt at bruge tid og kræfter på det, blive endnu bedre til det og få ret pæne karakter.

Men der er sgu også fag på studiet som ikke lige er så meget mig. Jeg har endelig afsluttet oversættelse for eksempel – resultatet er sgu alt andet end kønt, og det samme kan man vist sige om mit ansigt til undervisningen. Eller. I ved. Man er jo bare ikke køn når man gaber. Eller bare ikke er til stede. Ups.

Jeg har nok alligevel lært, at man måske nogle gange skal tænke sig lidt mere om, end jeg gjorde da jeg valgte studie. For til vores første valgfag, kommer jeg denondenlynme til at vælge ’Contemporary America’ som jeg bare følte lød for grineren. Det var’et ik! Jeg skulle have skrevet eksamen i vinter. Tror I jeg gjorde det? Haha. Som om. Gjorde jeg det så i juni da der var første re-eksamen? Nej, sgu da. Gjorde jeg det for tre uger siden da jeg ikke kunne strække den længere? Ja, for helvede. For jeg skal nok få lavet mine ting, men jeg fungerer altså bedst under pres. Og den her opgave handlede rigtig meget om samfundsproblematikker i USA. Den slags er jo tit understøttet af grafer, tabeller som indeholder ulidelige mængder urin-fremkaldende tegn, så jeg skulle virkelig presses. Karakteren har jeg ikke fået endnu, og det er dejligt for indtil da er det kun oversættelseskarakteren som ligner en stor stort plet på et ellers nydeligt maleri. Men som i kan se på billedet, hyggede jeg mig måske også mere end højst nødvendigt med at læse op til lige netop den eksamen.

Uni starter i næste uge, og litteraturnørden inden i mig glæder sig faktisk ret meget. Jeg skal skrive bacheloropgave om sydstatslitteratur i 1940’erne og 1950’erene  og så skal jeg have dansk litteraturanalyse og dansk litteraturhistorie. For den helt vågne type vil dette måske rejse spørgsmål, da de to sidste ikke lyder specielt engelske og frygt ikke, jeg forklarer det nu. Det duer ikke at være gymnasielærer og kun have engelsk. Derfor skal man på femte semester, som jeg starter på i næste uge, have tilvalg, hvor man vælger det andet fag man vil undervise i, hvis man ellers vil være noget så jævnt som gymnasielærer. Hvis ikke man vil det, så vælger man mere spændende ting som litteraturvidenskab, kommunikation, kunstformidling og den slags seje ting. Men jeg er sgu ret jævn, så jeg ska’ altså ha mig noget dansk.

Jeg er ærlig talt lidt spændt på, at jeg skal til at undervise på gymnasie om tre år. Mest efter jeg startede bloggen. Hvis min engelsklærer f.eks. havde lavet et helt og aldeles offentligt skriv om sine boobs eller værre endnu, sine stærkeste tips til sund intimbarbering, så havde vi eddermanme grint pænt meget af hende når hun kom ind i lokalet. Men jeg har heldigvis lige et par år til at finde ud af hvordan jeg får de to ting her til at hænge sammen.